Om Brandet

At København er noget helt specielt er åbenlyst for os, der bor i byen, men det er ikke alle besøgende, turister og internationale forretningsfolk, der kender til byens mange muligheder. 

Derfor har Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity i samarbejde med en række af regionens virksomheder og organisationer udviklet et fælles brand for Hovedstadsregionen:

OPEN Copenhagen

Med det nye brand viser vi omverdenen, at København er en hovedstad med mange muligheder. Her er altid åbent for nye input, nye ideer og nye tanker.

Samtidig er det er let at føle sig hjemme i Danmarks hovedstad. København er en aktiv by med puls og et menneskeligt ansigt – åben, imødekommende og med plads til alle.  Forretningsmiljøet i København er tilmed et af de bedste i verden med høj produktivitet, kreativitet og ligestilling på arbejdspladserne. 

Både borgere og turister oplever København som en fordomsfri og imødekommende by, men vi kan altid blive bedre. Derfor er det nye brand også udtryk for en vision: At København bliver opfattet som den mest åbne hovedstad i verden.

Målet har været at skabe et brand, der samler alle de gode argumenter om København og danner grundlag for en fælles profil og fælles markedsføring. Brandet står til rådighed for alle og er så fleksibelt, at det nemt kan tilpasses individuelle kampagner. København er ikke blot "Open for You", København er også "Open for Tourists, Business, Investments, Events, Experiences, Alternatives" osv. osv.

Med det nye brand står København stærkt i den intensiverede kamp blandt Europas hovedstæder om at tiltrække turister og international forretning.

Hvad vil din virksomhed bruge det nye brand til?

Se eksempler på brug af brandet her