To sider af samme sag
Da tidligere direktør for World Outgames Uffe Elbæk planlagde markedsføringen af World Outgames var det oplagt at inddrage OPEN-brandet.
Hvordan anvendte World Outgames OPEN-brandet?
Vi brugte logoet på vores plakater, foldere og alt øvrigt print. Og det fungerede perfekt i forhold til, at World Outgames jo netop handler om tolerance og åbenhed.

Hvorfor valgte I at brande World Outgames sammen med OPEN-Brandet?
Fordi både begivenheden, World Outgames, og budskabet, OPEN, er to sider af samme sag. Så jeg kan næsten ikke forestille mig en begivenhed i København, hvor OPEN-Brandet passede bedre til.
Hvilken effekt har I fået ud af at anvende Brandet?
Jeg hørte, var kun positive kommentarer. Sikkert fordi at budskabet og begivenheden passede så godt sammen. Vi skulle nok have hørt noget, hvis det ikke fungerede.
Hvad synes du personligt om Brandet og dets fremtidige virke?
Jeg synes, at det er rigtigt godt tænkt. Og reaktionerne er også derefter. Jeg har netop holdt et oplæg på Ontario College of Art & Design i Toronto. Og efter mit oplæg var der en af deltagerne, der spurgte mig hvilket firma, der egentlig havde lavet kampagnen og udtænkt konceptet for cOPENhagen. For han synes, at Toronto kunne lære meget af det København har gjort. Og så er det, at man bliver små-stolt på Københavns vegne.

World Outgames var en international sports- og kulturbegivenhed, arrangeret af European Gay and Lesbian Sport Federation og det homoseksuelle miljø. Den blev afholdt i juli og august 2009 i København. Uffe Elbæk skriver i øjeblikket på en bog om lederskab, frihed og social forandring.


